Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores børnesyn

Vi tror på relationen som det bærende element i børns trivsel og udvikling.

Vi er optaget af relationen mellem mennesker, fordi det er afgørende for et godt liv, at vi bliver mødt og set som de mennesker vi er, samtidig med, at vi er i stand til at give andre plads og danne venskaber, at vi er en del af et inkluderende fællesskab.
Vi vægter en hverdag med kontakt, nærvær og tryghed højt. Og vi forsøger at klæde børnene på til at navigere i et demokratisk samfund, baseret på rummelighed og anerkendelse. Hvor børnene udfordres og udfordrer sig selv. Vi tror på at udvikle de sociale kompetencer, giver et godt fundament videre frem i livet.

Vi lægger vægt på sproglig tilegnelse i alle aktiviteter og rutiner, da forskning viser, at et stærkt fundament for barnets sproglige udvikling er afgørende for børnenes livsmuligheder på den lange bane. 

Bevægelse skal der også til, da børn lærer gennem deres krop. I vuggestuen har vi indrettet os med masser af plads til at bruge kroppen. I børnehaven har vi puderum og udendørs har vi alverdens muligheder.
Naturen, miljøet, sundhed er en del af husets virke - traditioner, sang og højt humør ligeså. Derudover vægtes legen højt, idet det er barnets måde at forholde sig til omverden og sig selv på og endvidere understøtter legen barnets læring på mange fronter.
I Hvidehøj arbejder vi med IT som supplement til de andre materialer og aktiviteter, vi har. Børnene lærer derigennem at være aktive medskaber og dokumentarister.

Vi arbejder funktions og årgangsopdelt i aktiviteter, og det enkelte barn har sin egen primære pædagog.